Mød teamet

Vores undervisere er erfarne, certificerede og dybt engagerede i at skabe meningsfuld træning for alle, der træder ind ad døren. Med faglighed, nærvær og øje for det enkelte menneske guider de dig trygt gennem både rolige og udfordrende træningsformer – altid med respekt for din krop og dine behov.
De bringer hver især deres egen baggrund, specialer og personlighed med ind i undervisningen, hvilket skaber variation og kvalitet i hele vores holdprogram.

Når du træder ind i studiet, bliver du mødt af et personligt smil og en varm velkomst. Der er styr på check-in, og alt er gjort klar, så rammerne altid er indbydende. Den imødekommende stemning skaber en rolig og behagelig atmosfære, hvor du kan nyde din træning fra start til slut.

Linda

Linda har praktiseret yoga og er uddannet yoga instruktør af lærere fra både Indien, Canada, Singapore, Hong Kong og USA. Hun har mere end 15 års undervisningserfaring – og hendes tilgang er præget af dyb faglighed, hvad end det er en yin eller yang praksis og naturligvis åndedrættet. Linda kombinerer det tekniske og anatomiske med noget dybere: evnen til at lytte til kroppen, og derfra gøre både krop og sind stærkere og mere smidig.
Linda underviser med passion og dedikation – hun vil udfordre dig – altid med humor og med dyb respekt.
Du vil møde Linda på vores styrkefuldt Yang hold samt under workshops, hvor hun kombinerer yin, yang og hendes helt vildt skønne thai yin massage.

Gry

Gry er en certificeret og erfaren yogainstruktør med et stærkt fundament i yogafilosofien og en varm, nærværende undervisningsstil. Hendes klasser spænder fra dynamiske og styrkende til rolige og meditative, hvor hun blander elementer fra flere yogaformer og har et særligt fokus på teknik.
Hun er engageret, hjertevarm og skaber trygge, opløftende rammer, hvor deltagerne mærker både ro og energi.
Du møder Gry som underviser på vores Hatha-, Yin- og Flow-hold, hvor hun bringer en professionel, passioneret og omsorgsfuld tilgang til hver eneste holdtime.

Rikke N

Rikke har solid erfaring og brænder for at skabe et rum, hvor både krop og sind kan falde til ro. Hun skaber nærvær i hele rummet, og med præcise og tydelige instruktioner guider hun dig trygt gennem praksissen. Hun inviterer dig til at finde ind til dig selv — til dine ressourcer og din indre styrke — og justerer med omsorg og opmærksomhed, så du får det fulde udbytte, uanset niveau. I hendes timer mærkes en tydelig energi: ro, styrke og velvære.
Du møder Rikke som underviser på vores Ashtanga, Vinyasa og Yin yoga samt styrke hold.

Piyana

Piyana har over 20 års erfaring med yoga og underviser med ro, nærvær og en dyb forståelse for kroppen. Hendes fundament er Svaroopa Yoga, hvor hun har taget en omfattende 500-timers uddannelse i USA – en blid og terapeutisk tilgang, der skaber plads i kroppen og beroliger nervesystemet. Hun har derudover videreuddannet sig i bl.a. empowerment yoga på Bali og har gennem årene arbejdet med både dynamiske og mere fysiske yogastilarter. Hendes baggrund inden for gymnastik, kropsterapi, shiatsu og zoneterapi – kombineret med viden om kinesisk medicin – giver en helhedsorienteret tilgang til undervisningen. Hos Piyana bliver du mødt som den, du er. Piyana underviser i Pilates, Bodytoning og Svaroopa.

Henriette

Henriette er en dedikeret underviser, der tror på vigtigheden af en bæredygtig krop og klog træning. Hendes baggrund er mere end 15 års erfaring inden for flere yogaformer, åndedrætstræning og pilates. Hun er uddannet i Australien, USA, England og Danmark samt arbejder med krop og psykologi som kropspsykoterapeut.
Henriette er kendt for sin umiddelbare og nærværende undervisning. Hun vil guide og udfordre dig igennem bevægelse og åndedrættet sådan, at du styrker både krop og sind ud fra dit eget ståsted, og bliver bedre til at lytte til dine egne behov. Både begyndere og øvede får meget ud af hendes timer.
Du møder Henriette på vores energigivende og fordybende hold, samt på forløb og privat træning.

Katrine

Katrine er uddannet løbecoach og triathloncoach med mange års erfaring som underviser og træner. Med hele 8 gennemførte IRONMANs og omkring 20 IRONMAN 70.3-distance i bagagen, ved hun præcis, hvad det kræver at nå sine mål.
Fællesskab og træningsglæde er omdrejningspunktet i hendes tilgang. Hun brænder for at skabe et motiverende rum, hvor træning ikke kun handler om mål og præstation, men også om at være den del af et fællesskab. Uanset om du træner for sundhed, styrke eller med et ambitiøst mål for øje, bliver det endnu bedre, når den deles med andre.
Du møder Katrine som underviser på vores løbeforløb, efterfødsel og funktionel træning samt til vores events, hvor hun engageret deler sin viden og passion for træning.

Mette

Mette er en stor yoga-entusiast og en erfaren yogaunderviser. Gennem en lang række yogarejser har hun søgt viden og inspiration fra den traditionelle yoga. I sine timer trækker hun på forskellige yogaformer og vægter på, at yoga både skal styrke kroppen, skabe nærvær og give plads til glæde undervejs. Hun holder meget af at være på måtten og oplever ofte, hvordan der gennem undervisningen opstår en forløsning hos deltagerne. Timerne afsluttes altid med en afspænding, hvor hendes syngeskåle fra Nepal skaber en rolig og stemningsfuld afslutning på praksissen. For Mette må yoga også gerne være let og levende – og give plads til et smil på læben.
Du møder Mette som fast underviser på vores Hatha flow hold.

Rikke

Rikke certificeret yogalærer samt mindfulnessinstruktør med bred erfaring. Hun skaber et roligt og trygt rum, hvor nærvær, fordybelse og balance mellem krop og sind er i centrum. Mange beskriver hendes undervisning som “zen” – en behagelig atmosfære, hvor der er plads til at sænke tempoet, være til stede og finde ro.
For Rikke er afspænding og åndedrættet en naturlig og vigtig del af hver yogatime. Med rolige guidninger hjælper hun deltagerne med at skabe kontakt til kroppen, berolige nervesystemet og gå fra timen med en følelse af større ro, balance og velvære.
Du møder Rikke som fast underviser på vores Yin hold.

Maria

Maria er en del af teamet i studiet og tager imod dig, når du træder ind ad døren. Med varme, nærvær og et stort smil skaber hun en afslappet og personlig atmosfære, hjælper med check-in og er med til at sikre, at studiet altid føles indbydende og klar til din træning.
Hun bor i Nærum med sin familie og er derfor også et kendt ansigt i lokalmiljøet.

Nikoline

Nikoline er en af studiets værter og byder dig velkommen, når du ankommer. Med et smil og nærvær sørger hun for en personlig velkomst, hjælper med check-in og bidrager til, at studiet altid fremstår roligt, indbydende og klar til din træning.

Hun er opvokset i Nærum og gik på Nærum Gymnasium, hvor hun blev student i 2025. Hun er derfor i sit sabbatår og arbejder både hos LUX Studio og i en af de lokale vuggestuer i Nærum. Hun elsker at rejse og har netop afsluttet et to måneders ophold i Thailand og Vietnam. Derudover er hun glad for træning – især reformer pilates og timerne hos LUX Studio.

Elena

Elena har næsten altid haft sport som en naturlig del af sit liv, men yogaen kom ind i hendes hverdag lidt senere. Efter en Ayurveda-rejse til Indien fik yogaen for alvor en særlig plads, og få dage efter hjemkomsten begyndte hun sin uddannelse som yogainstruktør. Hun er uddannet i Vinyasa, Yin og Hatha yoga og lader ofte elementer fra alle tre stilarter flyde sammen i sine Vinyasa Flow-timer.
Undervisningen er uhøjtidelig og med plads til alle niveauer, hvor ro, styrke, smidighed og et smil undervejs er en naturlig del af praksissen.
Elena er fast vikar i studiet.

Rikke

Rikke er certificeret pilatesinstruktør og har en bred faglig baggrund som psykomotorisk terapeut, skiinstruktør samt en diplomuddannelse i ernæring.
Hun underviser i pulsing pilates – en dynamisk træning med tempo, hvor du styrker hele kroppen stående og liggende og også kan få pulsen op.
Med over 25 års undervisningserfaring skaber Rikke trygge, energifyldte timer med fokus på kvalitet, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde.

Rikke elsker selv at være aktiv og bruger sin fritid på blandt andet tennis og løb – en energi og glæde ved bevægelse, som tydeligt mærkes i hendes undervisning.
Du møder Rikke som fast vikar i studiet.

Helle

Helle har bevægelse forankret i sit liv. Med en baggrund i gymnastik, rytme og funktionel træning har kroppen altid været hendes udgangspunkt – og yogaen blev en naturlig forlængelse af denne passion. Hun er certificeret yogainstruktør og har gennem uddannelse fordybet sig i både dynamiske og rolige yogaformer, anatomi og formidling. Helle underviser med energi, kropsbevidsthed og nærvær og skaber en praksis, hvor både styrke, smidighed og indre ro får plads. Hun guider med tilstedeværelse og overskud, så man kan bevæge sig sikkert, mærke kroppen og finde balance mellem det aktive og det rolige.
Du møder Helle som fast vikar i studiet.

Mia

Mia er uddannet yogalærer og har derudover en uddannelse i naturterapeutisk mindfulness. I hendes undervisning møder du en blid, nysgerrig og nærværende tilgang, hvor forskellige yogastilarter ofte flettes sammen. Her arbejder vi både med at styrke kroppen og skabe dyb afspænding, så du går fra timen med en følelse af ro, balance og fornyet energi.
For Mia er yoga et værdifuldt redskab til at lære sig selv bedre at kende og skabe mere rummelighed – både overfor sig selv og verden omkring os. Hun ser naturen som et unikt rum til at styrke nærværet, skærpe sanserne og give plads til fordybelse. Naturens rytme og cyklus er en naturlig del af Mias undervisning.
Du møder Mia som vikar i studiet, hvor hun blandt andet faciliterer vores Mindfulness Walk.

Marlene

Marlene er stifter og medejer af LUX Studio og brænder for at skabe et sted med fokus på træning, fællesskab og personlig kontakt.
Hun er uddannet inden for rejsebranchen og har gennem hele sin karriere arbejdet med oplevelser og service. Med en baggrund inden for salg, marketing og brandudvikling i hotelbranchen har hun haft ledende kommercielle roller hos blandt andet Hotel d’Angleterre, Dragsholm Slot og Kokkedal Slot Copenhagen.

LUX Studio er skabt ud fra et ønske om at etablere et lokalt træningsstudio, hvor mennesker kan finde styrke, smidighed og velvære gennem bevægelse. Visionen udspringer af et behov for et sted med fokus på æstetik, kvalitet og nærvær kombineret med et alsidigt træningsunivers.

Holdplan

Tag et kig på vores detaljerede holdplan, hvor du finder et bredt og varieret udbud – med alt fra rolig træning til mere styrkebaserede klasser.