Handelsbetingelser


Disse handelsbetingelser gælder for køb og booking af hold, forløb, event & workshops samt klippekort og medlemskaber hos LUX Studio. Ved tilmelding accepterer du vores betingelser. Minimumsalderen hos LUX Studio er 16 år.

Tilmelding og betaling
Tilmelding foregår via vores online bookingsystem YOGO. Din plads er først garanteret, når betalingen er gennemført. Alle priser er angivet i danske kroner.
Når du opretter et medlemskab med “Automatisk trækning”, tilmeldes aftalen via Dankort eller Visa/Dankort. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at tilmeldingen er gennemført korrekt.
Klippekort, forløb, event/workshops og gavekort betales online med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard eller MobilePay.

Betingelser for automatisk trækning
Ved automatisk accepterer medlemmet, at LUX Studio automatisk må trække den oplyste abonnementspris på det registrerede betalingskort. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at betalingskortoplysningerne er korrekte. Abonnementet fornyes ikke, hvis kortet udløber, udskiftes eller spærres. I sådanne tilfælde modtager medlemmet en e-mail med information om, at abonnementet ikke kan fornyes, og at betalingsoplysninger skal opdateres.

For sen betaling
Betales den løbende ydelse ikke rettidigt, udsendes et rykkerbrev til medlemmet, og der pålægges et rykkergebyr. Hvis betalingen ikke er modtaget senest 10 dage efter forfaldsdatoen, har LUX Studio ret til uden varsel at ophæve medlemskabet. LUX Studio forbeholder sig samtidig retten til at opkræve betaling for den resterende del af den pågældende betalingsperiode.

Medlemskaber og klippekort
Vi tilbyder både medlemskaber og klippekort som er personlige og ikke kan overdrages.
Klippekort er gyldige i 6 måneder. Det er dit eget ansvar at benytte klip inden udløbsdatoen – ubrugte klip refunderes ikke.

Forløb, Events & workshops
Tilmelding til arrangementer og forløb er bindende, og betaling refunderes ikke.

Afmelding og udeblivelse
Afbud skal ske senest 10 timer før start. Ved for sen afmelding eller udeblivelse opkræves et gebyr for medlemmer med abonnement. For klippekort anses klippet som anvendt, og ét klip fratrækkes.

Check in for deltagelse
Når du er tilmeldt et hold, skal dit fremmøde registreres ved ankomst senest 10 minutter før holdstart. Er timen fuldt booket med venteliste, kan din plads blive givet videre til et ventende medlem, hvis du ankommer for sent.

Opsigelse og bero af medlemskab
Opsigelsesfristen for medlemskaber er løbende måned plus én måned. Det betyder, at hvis du opsiger dit medlemskab midt i en måned, vil medlemskabet ophøre ved udgangen af den efterfølgende måned.
Det er ikke muligt at sætte sit medlemskab i bero, med mindre dette er specificeret i medlemskabet.

Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret på køb af varer og klippekort, såfremt de ikke er taget i brug. Kontakt os skriftligt på info@luxstudio.dk.
Køb af enkeltstående workshops og events refunderes ikke.

Ændringer og aflysninger
LUX Studio forbeholder sig ret til at ændre i holdplanen, aflyse hold ved sygdom eller lavt deltagerantal, samt at ændre underviser uden varsel. Ved tilmelding via klippekort, vil du ikke blive trukket et klip.

Ansvar og helbred
Al deltagelse sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at informere underviseren om eventuelle skader eller helbredsmæssige forhold, der har betydning for din træning. LUX Studio kan ikke holdes ansvarlig for skader opstået under deltagelse på hold, forløb eller events/workshops.

Gavekort
Gavekort er gyldige 6 måneder fra udstedelse. Penge gives ikke retur på gavekort.

Færre hold i ferietider
I ferieperioder tilpasses skemaet, så der afvikles færre ugentlige hold. Dette gælder i vinterferien (uge 7), påskeferien, sommerferien (uge 28–31), efterårsferien (uge 42) samt juleperioden (uge 51–52). Studioet holder altså åbent, men med et reduceret program i disse uger..

Personoplysninger
Ved tilmelding registreres dine kontakt oplysninger i vores system.
Vi behandler dine data i overensstemmelse med vores persondatapolitik.

Rettigheder
Alle rettigheder til materialer anvendt i forbindelse med holdtræning, events & workshops, forløb og digitale produkter tilhører LUX Studio. Materialerne må ikke kopieres, distribueres eller anvendes uden forudgående skriftlig tilladelse fra LUX Studio.

Juridiske adresse

LUX Studio
Alfred Christensens Vej 13A
2850 Nærum
CVR 35 90 82 42